Campfire & co søger bogholder.
HVEM ER DU?
Vi leder efter en person der har lyst til at være vores nye bogholder. Du kommer til at sidde sammen med os på vores kontor i Aarhus C ca. 15-20 timer om ugen – alt efter aftale.
Vi ser meget gerne, at du har erfaring fra lignende stilling, relevant uddannelse og det er et krav, at du er 100% hjemmevant i E-conomics. Du er super detaljeorienteret, kan arbejde selvstændigt og har verdens største tålmodighed.
HVEM ER VI?
Vi er et reklame- og kommunikationsbureau med rødder i Aarhus C. Vi hjælper virksomheder, der vil videre – med at komme videre. Det eneste vi vil er at lave god kommunikation med folk, der går op i det de laver. Der er fart på, vi vækster og her er altid aldrig kedeligt. Vi er 20 glade kollegaer. Men vi mangler dig – vores nye bogholder!
OPGAVER DU SKAL LØSE
Som bogholder hos os bliver du ansvarlig for bogholderi, regnskab, lønkørsel, regnskabsanalyse og fakturering/budgetter/betalinger, og du refererer direkte til vores direktør, Tue Svalholm Beck.
Dine primære opgaver:
- Varetage bogholderi
- Faktureringer og betalinger
- Lønkørsel
- Budgetter og budgetopfølgning
- Momsindberetninger
- Kontakt til revisor
- Leverandøraftaler
- Samt diverse ad hoc opgaver af administrativ karakter.
SÅDAN SØGER DU
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående – så send din ansøgning til kr@camp-fire.dk
Ansøgningsfrist er fredag den 4. september. Samtaler afholdes i uge 37-38.
Vi glæder os til at høre fra dig!