Campfire & co søger Paid Social Specialist

Du kender det. 

Du firedobler dine hacks, når Facebook igen piller ved algoritmen. Du formidler strategi, målsætninger og performance-resultater over for både kunder og kollegaer – i et sprog som ikke kun de indviede forstår. Du råber “HONEY I’M HO-OOOME” i Facebook Insights og vandrer hjemmevant rundt i Facebook Businessmanager og Annonceadministrator. Du har sikkert hjemmesko på i Google Analytics.

Men du kender også menneskers adfærd på medierne og ved, hvilken slags content der trender lige nu. Derfor kan du rådgive kunderne i forhold til content-strategi og være den gatekeeper, der sikrer, at de ikke spilder annoncekroner på håbløst indhold eller forkerte formater.

Du ved alt om, hvordan virksomheder får størst værdi ud af deres annoncekroner – både startups, kommuner og B2B. Og så ved du, hvornår TikTok er en bedre kanal end Instagram – og hvorfor blå skjorter på LinkedIn er for dem, der gerne vil kede andre.

Der er dig i team.

Du vil blive en del af bureauets digitale team, der består af webudviklere, digitale marketing specialister og konsulenter. Vi er et dedikeret team, der arbejder tæt sammen for at løfte vores kunders digitale forretning. Vi er data-drevne og nørder i formater, kreativer og budskaber, når vi konstant udfordrer de markeder, vores kunder færdes i.

Det er ikke så vigtigt, hvor du har gået i skole, så længe du har erfaring, brændstof og nysgerrighed nok til at være dén specialist, vi peger på, hver gang vores kunder har brug for at få deres brand ud foran flere af de helt rigtige øjne. Vi behøver selvfølgelig ikke sige, at vi regner med, at du er strategisk stærk, men nu gør vi det lige alligevel. Vi regner med, at du er strategisk stærk.

Dine arbejdsopgaver:

  • Planlægning og håndtering af digitale kampagner på tværs af kanaler (Facebook, Instagram, LinkedIn, Snapchat, TikTok og Pinterest).
  • Strategisk rådgivning og sparring inden for digital markedsføring – og ansvar for egne kunder
  • Opsætning af betalte annoncer, inkl. definering af målgrupper og budgetanbefalinger
  • Strukturering af Facebook Business Manager-konti og tilhørende aktiver
  • Samarbejde med kollegaer omkring udarbejdelse af grafik og video til annoncer
  • Rapportering af performance og løbende optimering
  • Analyse og konverteringsoptimering

 Vi forventer, at du:

  • Har min. to års erfaring med annoncering på sociale medier
  • Er en god strategisk sparringspartner for kunder og kollegaer
  • Motiveres af at skabe gode resultater for vores kunder
  • Er nysgerrig på digitale trends og nye medier
  • Er proaktiv over for kunderne

 

Hvem er vi?

Vi plejer at sige, at vi er et klassisk moderne reklamebureau. Klassisk, fordi vi laver alt det – ja – klassiske, dvs. research, strategi, idé og koncept og visuel identitet. Og moderne fordi vi er gode til alt det digitale – bl.a. hjemmesider, e-Commerce, sociale medier, Google Ads, Influencer Marketing og masser af video. Fx hjælper vi Danish Crown, Mejeriforeningen, Musikhuset Aarhus, NRGi, Svane Køkkenet og mange flere. Vi plejer at sige, at det eneste vi vil er at lave god kommunikation sammen med folk, der går op i det, de laver.

 

Tiltrædelse

Hurry up!

Løn

Efter kvalifikationer

Ansøgningsfrist

Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rigtige.

Kontakt

Pernille Nymann, Head of Digital, tlf 22447913 eller på pn@camp-fire.dk.

Af hensyn til GDPR bedes du sende din ansøgning til hr@camp-fire.dk. Så sørger vi for at din ansøgning behandles med den respekt, den fortjener.